Nødværge jf. straffelovens § 13
Handlinger foretaget i nødværge er straffri forudsat:
De har været nødvendige for at afværge eller modstå et uretmæssigt angreb der er overhængende eller påbegyndt på egen eller 2. person, under hensyntagen til angrebets farlighed og angriberens person.
Overskrides grænserne for lovlig nødværge er det stadig straf- og erstatningsfrit såfremt:
Det er rimeligt begrundet i skræk eller ophidselse.
Nødværgereglerne tager først og fremmest sigte på fysiske angreb.
Offeret må ikke have fremprovokeret angrebet for at få lejlighed til at udøve nødværge og derved skade (den oprindelige) angriber.
Når angrebet er slut, kan der ikke længere udøves nødværge, ligesom angriberen ikke må udsættes for større skade end fornødent, for at afværge angrebet. Altså forsvarligt og nødvendigt.
Overhængende eller påbegyndt
Hvis man skønner sig truet kan man indsætte sit angreb. Det er dog en forudsætning, at der forelig-ger omstændigheder der taler for et overhængende angreb, ex:
Angriberens holdning, angrebsstilling, bevægelse, bevæbning, trusler m.m.
Er der dog tid til at vente, fx fordi der endnu kun foreligger en verbal trussel, vil dette som regel være ensbetydende med, at modhandlingen endnu ikke er nødvendig og det kan da kræves, at den truede griber til de lovlige midler som tiden tillader.
Angriberens person & Angrebets farlighed
Forsvaret skal nøje afpasses efter hvad der er forsvarligt, idet der skal tages hensyn til:
Angriberens person, fx angriberens fysik, alder, beruselse m.m.
Angrebets farlighed, fx antal af angribere, størrelse og affekt hos angriber, bevæbning samt området hvor angrebet finder sted.
Overskrides grænserne for lovlig nødværge hvor det rimeligt begrundes i skræk eller ophidselse, skal affekten føres tilbage til selve angrebet.
Hvis ophidselse bunder i antipati mod angriberen, racisme eller andet der ikke hidrører angrebet direkte, kan der ikke henføres til lovlig nødværge.