Evensølundvej 5, Præstø
På Idrætshøjskolen Bosei kombinerer vi østens livsvisdom med dansk folkeoplysning i et inspirerende og lærerigt miljø.
Vi har kampsportsundervisning i verdensklasse, og kan lære dig at talejapansk, som du bl.a. kan bruge i praksis på vores halvårlige studierejse til Japan.
Tag på højskole og fordyb dig i sport, sprog, filosofi og manga kultur. Du bestemmer selv, hvad du vil studere, men vi kan love dig, at du vil blive optaget af emner og fag, som du ikke vidste, du var interesseret i.
Boseis hovedbygning er oprindeligt opført som sanatorium. Sidenhen er stedet udvidet med en række japanskinspirerede bygninger, der blandt andet indeholder svømmehal, judosal, idrætshal og super naturomgivelser.
Skolen har også eget japansk bibliotek, et kreativt værksted, musiklokale, særlige rum til henholdsvis japansk og koreansk teceremonier og meget, meget mere. Det hele er gratis og frit tilgængeligt for alle elever.
Vores dejlige idrætshøjskole omkranses af skov, og uanset om du svømmer i svømmehallen, træner i judosalen eller spiser i den store spisesal, så oplever du at være midt i naturen. Udenfor er der fodboldbane og tennisbaner samt en udfordrende og naturskøn forhindringsbane i skoven.
Der er heller ikke langt til vandet, så der er rige muligheder for at bruge kroppen udendørs.
Upcoming Events
Current Month
No Events