Niels Hansen, 3. dan
I en alder af 16 år begyndte jeg at træne Kyokushinkai i 1978 på hovedskolen. Det var dengang produktionen af karatefilm var på sit højeste, og mit idol var Bruce Lee. Det blev til seks gode år på Ørnevej, men andre interesser blev anledningen til at jeg som 3. kyu indledte en pause fra træningen – faktisk blev det til hele 15 års pause.

I ’99 viste min søn interesse for karate, og vi besøgte Farum dojo sådan bare lige for at orientere os lidt. Min søn og jeg startede således i Farum og har gennem årene haft mange gode oplevelser sammen og hver for sig.

Siden jeg startede tilbage i 1978 har mit indre altid sigtet efter shodan og i november 2004 blev jeg 1. dan. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, men lige så fantastisk var forberedelserne.

Privat bor jeg i Blovstrød (Allerød) og har to børn. Jeg er oprindeligt finansielt uddannet, men rådgiver i dag de største danske virksomheder indenfor kredit- og risikostyring.

Kyokushin er nu blevet en livsstil, og jeg nyder såvel træning som det at formidle karatens ædle og traditionsbundne budskaber som instruktør.

Jeg har deltaget i nationale og internationale klublejre, dommerkursus og gennembrydningskurser.

Favoritdisciplin: Træning

Jeg kan på det kraftigste anbefale sporten og især Farum dojo, hvor fællesskabet og faciliteterne er i top.
Vi ses i Farum dojo.
Osu Niels