Børnehygge foregår som udgangspunkt hver 1. onsdag i måneden fra kl. 18.00 til ca. 19.30, og alle børn op til 17 år er velkomne. Der vil være lidt at spise og drikke – f.eks. frugt, pølsehorn, pasta og saft.

Konceptet bygger på frivillig hjælp fra forældre, og alle er velkomne til at byde ind med mad, kagebagning samt andre gode forslag!

Forældre er samtidig velkomne til at komme ind og få en kop kaffe, når børnene skal hentes.

Sidst, men ikke mindst, er det gratis at deltage. Formålet er at hygge sig efter en god omgang træning!